Sådan kommer du i kontakt med din indre kreativitet

Som børn flyder kreativiteten nemt og ubesværet igennem os, og børnehjernen er fyldt med fantasi der bryder hverdagen i de mest skøre og sjove idéer og tankegange. Hvordan kan det være at vi som voksne føler os så begrænsede i vores kreative evner og at fantasien er gemt langt væk et sted bagi. Det er tid til at hive fantasikassen frem, støve den af og finde ud af hvad der findes af kreative evner nede i. Her får du tips til hvordan du bedre kommer i kontakt med din indre kreativitet.

Kigger du nogensinde på børn og undrer dig over hvor søren de får de skøre idéer fra, og hvordan de finder på alle de fantastiske og fuldstændig fabelagtige ord og handlinger? Børns kreative evner er ubesværede og kommer så nemt til dem, selvom at nogle børn selvfølgelig udviser mere kreativitet end andre, er det generelt for børn at deres kreative tankesans er frigivet på en helt anden måde end vores som voksne.

Find inspiration udefra

Hvorfor er det sådan at den største inspiration vi finder i dagligdagen, kommer fra nyhedsmedier som madskristensen.dk, og vi ikke selv er i stand til at tænke en eneste kreativ tanke. Mange voksne oplever at deres kreativitet svinder ind, og særligt fantasien bliver en mangelvare i dagligdagen. Evnen til at udfolde sig kreativt og udforske sin fantasi er utrolig sundt, både for børn og voksne. Derfor er det sundt for hjernen hvis du som voksen sørger for at engagere dig mere i dit kreative jeg.

Det stimulerer hjernen positivt og mange oplever at frirummet til at give slip og lave noget uden et særligt formål får dem til at koble fra, hvilket i en travl hverdag kan være svært. At finde ro i kreativt arbejde kan derfor være et fristed for dig til at slappe af, og derfor er det en super god idé at udforske sin indre kunstner.

Prøv dig frem

Hvis du ikke allerede har en eller to kreative aktiviteter som du ved at du godt kan lide at dyrke, så føler du måske at du er helt på bar bund. Det behøver du slet ikke være bekymret for, det betyder bare at du har rig mulighed for at kaste dig ud i en lang række forskellige kreative aktiviteter. Det kan du selvfølgelig også hvis du allerede har en aktivitet som du godt kan lide, men ofte er det behageligt at blive i en aktivitet som man allerede ved at man kan lide, og som man er bekvem med.

Når du skal i kontakt med din indre kreativitet er det altså bare med at prøve sig frem. Accepter at du nok ikke er ekspert fra dag et af, og husk at fortælle dig selv at aktiviteten kun er til formål for dig, og at det ikke behøver have et mål eller et færdigt resultat.

Kreativitet skal ikke forbindes med pres og stress, men være en portal til en verden hvor følelser kan flyde fri og der er fri leg. Prøv dig frem med maling, strik, digital design, syning, perler eller hvad du ellers kan finde på, du skal nok finde noget du synes er fantastisk et sted hen ad vejen.